Hvad skete der for 100 år siden, så vi i dag er i stand til at dele penge ud til velgørende formål?

Den Nordslesvigske Kvindeforening blev dannet i 1907 som en illegal - og et par år senere som en lovlig organisation under fremmedherredømmet.

Initiativtager og den første formand var Anna Marie Callø fra Erlev ved Haderslev. Hun var meget kritisk overfor fortyskningen af landsdelen og så behovet for at unge mennesker lærte det danske sprog. Hun var ikke bange for ”pikkelhuerne” og indbød andre kvinder til offentlige møder og foredrag, og stærkt inspireret af kvindebevægelsen i Danmark tog hun i 1907 initiativet til at samle de sønderjyske kvinder omkring en fælles og national opgave. Det var begyndelsen på Den Nordslesvigske Kvindeforening.

  Et af formålene var, citat:

  1. at hjælpe ubemidlede folks børn på dansk efterskole ved at forsyne dem med seng og yde dem pengehjælp til rejse, bøger og hvad der ellers skal anskaffes på skolen – alt eftersom trangen er til stede. Karle og piger kan låne seng til højskolen. Unge svende, der lige har udstået deres læretid og ønsker videre uddannelse på en fagskole, kan tillige få nogen pengehjælp.

  2. at yde tuberkuløse børn fra ubemidlede hjem understøttelse til sanatorium eller hospitalsophold.

(fra vedtægterne dateret 1913)

Det var nødvendigt at låne senge, dyner og sengetøj ud til unge mennesker der skulle på efterskole eller højskole  oppe i Danmark. Mange var så fattige, at de ikke derhjemme havde råd til at undvære en seng, som ofte blev brugt af flere samtidig - eller sengetøj, som man selv skulle have med på skolen. Derfor blev foreningen i folkemunde kaldt ”Dyneforeningen”.

Verdenskrigen ramte Sønderjylland

Foreningens arbejde havde succes, men så kom første verdenskrig i 1914, og straks da Tyskland mobiliserede, skulle mange sønderjyder møde som soldat i tysk uniform. Det var en hård tid for de tilbageblevne kvinder hjemme på gårdene, der skulle have hverdagen til at hænge sammen samtidig med savnet af en ægtemand, søn eller andre pårørende, der var ved fronten.

Der var ca. 30.000 nordslesvigere med i krigen og 5.217 vendte ikke hjem igen. Det prægede hverdagen under og efter krigen.

Den forarmede landsdel efter krigens afslutning skulle nu genrejses – og det gjaldt både det praktiske arbejde, men også den nedslidte befolkning, hvor mange kvinder nu var blevet enker, eller sad tilbage med krigstraumatiserede ægtefæller eller sønner.

Den nordslesvigske kvindeforening investerer i en bygning på Rømø

Den Nordslesvigske Kvindeforening, der havde lidt penge på kistebunden, var fremsynet, da man vidste, at man næppe ved en pengeombytning fra mark til kroner ville få den fulde valuta, så man blev enige om at investere i en bygning på Rømø, hvor luften var helsebringende. Det blev det, der i mange år gik under navnet ”hvilehjemmet” på Rømø.

Historie

Anna Marie Callø

Initiativtager og den første formand

Anna Marie Callø er en af de få sønderjyske kvinder, der har fået sit portræt ophængt på Folkehjem. (Se "kvinden med barnet" øverst på siden.)

Malet portræt af Anna Marie Callø
(Maleri af Robert Leepin, 1957)

Hun brød mange traditioner

Anna Marie Callø, Erlev, 1848-1916. Formand for DNK 1907- 1910. Anna Marie Callø voksede op i Halk og brød tidligt traditionen med at komme ud at tjene ved at modtage undervisning i historie og dansk litteratur.

Hun greb pennen

Anna Marie Callø var en ivrig og skarpsindig avislæser, og hun greb ofte til pennen for at revse og retlede, men altid i en munter tone. Talrige debatindlæg, nedskrevne oplevelser og digte blev offentliggjort i dagbladet Dannevirke.

© Webdesign: BS