Sønderjyske kvinder i 100 år

Den Nordslesvigske Kvindeforening markerede foreningens 100 års jubilæum med at udsende en bog og holde en jubilæumsreception på Agerskov Kro.

Jubilæumsbogen »Der stod kvinder bag« er en markering af stærke sønderjyske kvinders indsats gennem 100 år. Arbejdet har varieret alt efter tid og behov, men især danskheden, de syge og forældreløse børn og de mange trætte, syge og udmattede kvinder, der var i landsdelen, da den Første Verdenskrig var slut, hører til de vigtigste.

Foreningen har i dag næsten 2000 medlemmer over hele Sønderjylland, men er ved at afvikle sine forpligtelser. Foreningens virke beskrives i jubilæumsbogen »Der stod kvinder bag". Bogen er på 104 sider og skrevet af Sven-Erik Ravn. Bogen udkom i forbindelse med jubilæums-receptionen på Agerskov Kro den 23. maj 2007.

Birgitte Callø - barnebarn af foreningens grundlægger
Birgitte Callø havde taget turen til Agerskov fra Glostrup. Det var hendes farmor, der dengang for 100 år siden grundlagde den Nordslesvigske Kvindeforening. Samtidig havde Birgtte Callø fødselsdag og fik blandt andet derfor en buket blomster af foreningens formand, Rita Jespersen.

100 års jubilæum fejres i 2007

Foreningens jubilæumsbog

”Der stod Kvinder bag”

af Sven-Erik Ravn

Forside til Jubilæumsbogen "Der stod Kvinder bag"

kan  stadig købes ved henvendelse til formanden.

© Webdesign: BS