100 års jubilæum fejres i 2007
Sønderjyske kvinder i 100 år
Den Nordslesvigske Kvindeforening markerede foreningens 100 års jubilæum med at udsende en bog og holde en jubilæumsreception på Agerskov Kro.
Jubilæumsbogen »Der stod kvinder bag« er en markering af stærke sønderjyske kvinders indsats gennem 100 år. Arbejdet har varieret alt efter tid og behov, men især danskheden, de syge og forældreløse børn og de mange trætte, syge og udmattede kvinder, der var i landsdelen, da den Første Verdenskrig var slut, hører til de vigtigste.
Foreningen har i dag næsten 2000 medlemmer over hele Sønderjylland, men er ved at afvikle sine forpligtelser. Foreningens virke beskrives i jubilæumsbogen »Der stod kvinder bag". Bogen er på 104 sider og skrevet af Sven-Erik Ravn. Bogen udkom i forbindelse med jubilæums-receptionen på Agerskov Kro den 23. maj 2007.
